
Hvem er vi?
Lidt om vores baggrund for at være opdrætter.
Det startede i julen 1967, hvor den 8 uger gamle schæferhvalp Laksestadens Lady holdt sit
indtog i vores lille hjem! Hun var et lille livstykke, der krævede lidt
opdragelse, så da hun var et halvt år gammel, måtte hun værs'go at tage
med til træning i DCH. Det blev en tid med mange udfordringer, for Lady
havde ofte sin egen mening om træningen. Men det lykkedes da
efterhånden at få sat lidt skik på hende, og vi fik også nogle pæne placeringer til konkurrencerne, som vi deltog i.
Men efterhånden kom også interessen for udstilling og avl, og i 1974 blev kennelmærket Kimberhytten
købt. Dengang boede vi i Himmerland, deraf kommer navnet. Dengang var
der kun een slags schæferhunde, og de blev brugt til både udstilling og
konkurrence. Træningen fortsatte i DCH i mange år og der kom adskillige
pokaler
i skabet. Alle vore hunde blev trænet, og da kravet om BHP prøver til
avlskåring blev en realitet, blev der både trænet i Schæferhundeklubben
og DCH.
I firserne og halvfemserne blev der avlet på nogle bestemte linier med henblik på at skabe den helt rigtige hund til brugshundearbejde. Det blev starten på det vi i dag kalder brugslinier, så der nu er to slags schæferhunde. De linier der bliver brugt til udstillingssporten kaldes for højavlslinier, og de er for det meste sort/gule.
Brugslinierne er som regel grå, sorte eller meget mørke sort/gule. De
er alle sammen schæferhunde, og der stilles de samme krav til dem til
avlskåring! Udstillingssporten og brugshundesporten har hver sine
tilhængere med hver sine krav til hundene, derfor har avlen ført de to linier i hver sin retning!
Da
vi også var lidt bidt af udstillingssporten, valgte vi at
fortsætte med at opdrætte hunde, der både kunne klare sig
udstillingsmæssigt og brugsmæssigt. Til tider har vi måttet gå på
kompromis med noget, men for det meste har vort opdræt levet op til de
mål, som vi har sat os. Vores mål har altid været, at opdrætte en
schæferhund, der kan opfylde de krav, som den enkelte familie
stiller til den, uanset om det er en brugs- og konkurrencehund, eller
det er et velfungerende familiemedlem, eller den skal være begge dele.
Da
vores
fysik ikke længere kan klare udstillingssporten, har vi valgt at
koncentrere os om brugslinierne, da træningen og arbejdet med hundene
stadig har førsteprioritet. Derfor har vi anskaffet os en tæve og en
han af disse linier, som vi nu arbejder med, og det fungerer rigtig
godt! Da vi tog beslutningen, var der nogen der advarede os om, at den
slags hunde ville "løbe på væggene", fordi de har så meget drift, at de
ikke kan styre det. Men det har vi nu ikke mærket noget til, de er lige
så afslappede som familiehunde som de hunde, vi har været vant til at
have af højavlslinier. Der er naturligvis en forskel, men i positiv
retning. De er utrolig lydhøre over for al form for træning, såvel
almindelig opdragelse som krævende brugshundetræning, og de elsker at
gøre noget sammen med os! Det er vores indtryk, at de kan formes efter
ethvert behov og puttes i den "kasse" der passer til den enkelte
familie! Vi har bestemt ikke fortrudt vores valg!
Vi
glæder os til at begynde at avle på vore hunde af brugslinier. Vi er
meget spændte på, hvordan hvalpekøberne ser på det, da mange jo kender
os som opdrættere af de "rigtige" sort/gule schæferhunde! Men vi er
overbeviste om, at de der køber en schæferhvalp hos os, får en rigtig
dejlig hund, som er let at opdrage og hurtigt finder sin plads i
familien! Samtidig får de en hund, der egner sig godt til konkurrence-
og brugshundesport, hvis det har deres interesse! Den hund, der fungerer godt på træningspladsen, er også en god familiehund, det følges ad!
Til top