Ecco's dagbog.

Jen-Ager's Ecco's dagbog.

Det hele startede først i september. En dag vi sad og drak kaffe spurgte Birgit mig, om jeg kunne tænke mig en schæferhvalp i fødselsdagsgave, for så ville hun give mig en. Efter nogen betænkningstid sagde jeg ja. Så ringede hun til kennel Jen-Ager og der var gevinst, han havde et kuld hvalpe der var salgsklare en uge senere.

Den 24. september 2008 stod vi tidlig op, og kl. 6.30 tog vi af sted til Sjælland for at hente den nye hvalp. Vi var i Hårlev ved middagstid, og vi mødte et par med en hvalp på armen på vej ud til deres bil. Vi kom ind i gården, og her gik der 5 hvalpe, 3 tæver og 2 haner, hvoraf den ene var min.

Jen-Ager's Ecco er hans navn. Vi fik skrevet papirerne under og kørte så hjem med "rovdyret" til Nordjylland. Han hylede og peb det meste af vejen hjem, selvom han sad på skødet af mig!

Da vi så kom hjem skulle han møde vore to andre hunde, nemlig Jen-Ager's X-Tra og Akacias Yango. X-Tra er 1 år gammel og  fra samme kennel som han selv, Yango er næsten 6 år gammel, og det er meningen, at Ecco skal afløse ham som sporhund, men han skal naturligvis også have de andre prøver. Mødet gik godt med dem begge to, Yango udtrykte med sit kropssprog "Åh nej, ikke en ny hvalp", men er ellers en god læremester for Ecco. X-Tra var straks interesseret i ham "Hurra en legekammerat", og det er han også blevet, de to pøler rundt herinde så støv, hundehår og nullermænd farer rundt i luften i hele huset.

Verden set med Ecco's øjne:

Om aftenen samme dag var jeg på træningspladsen for første gang. Turen der hen var ikke ikke spændende med det gik, men træningspladsen var lidt spændende, der var tre andre hvalpe, en terrier, en labrador og en racefælde. Jeg satte mig på min bagdel og tog et overblik over det hele, det var noget mærkelig noget det her, vi skulle gå pænt, sidder pænt og ellers opføre os pænt. Men efter alt det traven frem og tilbage, var der lige pludselig frikvarter, og så blev linerne taget af, og de løb alle rundt og legede, men jeg satte mig igen på min hale for tage et overblik over det hele. Så kom den lille terrier hen og skubbede til mig, og så syntes jeg også, at jeg skulle skubbe til den, og så gik legen sammen med alle de andre. Det var sjovt!

Jeg har været på træningspladsen flere gange siden, og jeg lærer også lidt hver gang, men det sjoveste er nu at lege med de andre.

Jeg har også lært, at jeg skal ud i haven, når jeg skal tisse og lave pølser. Jeg piber bare lidt, så kommer de straks og lukker mig ud. Men jeg må ikke springe op ad dørene, så jeg har lært at sidde pænt og vente, til døren bliver åbnet, så får jeg også en godbid.

Søndag den 5. oktober var jeg med til sportræning for første gang, det var noget mærkeligt noget. Først havde Birgit sat et flag, så havde hun gået på græsmarken og lagt nogle små godbidder i hver fodspor, hun havde sat. Et kvarter senere blev jeg ført hen til flaget sammen med en hel masse mennesker, der var Preben, Inger; Helle, Birgit og Anders, så sagde Anders "søg" og pegede på en af godbidderne, jeg smagte på den, den smagte godt, og så sagde han igen "søg", og jeg satte snuden ned til jorden og begyndte at snuse og hvad søren der var en godbid mere og sådan blev der ved med at være godbidder et stykke indtil der lå en lille bøtte med leverpostej "uhm", og alle de menneske der var med sagde, at jeg var en dygtig hund.

Jeg har været til sportræning flere gange siden, og det går bedre og bedre  med mit sporsøg, de sidste to gange har der også været et lille knæk på sporet, som jeg tog uden problemer.

Den 21. oktober var jeg hos dyrlægen for at blive undersøgt og vaccineret, jeg havde lidt med at mine øjne løb i vand, så jeg fik noget til at dryppe i dem, og jeg har en lille navlebrok på 1 cm., men ellers fik jeg betegnelsen "Fin hvalp" i min sundhedsbog.

Det går ellers godt her på Skallerne, Birgit siger, at jeg er lærenem, og Anders kan vist godt lide mig, for han leger tit med mig, og når vi er i haven, får vi alle en pind at lege med. " Det er sjovt", det er bedst, når den er kæmpestor.

Den 8. november skulle X-Tra og Yango så til kredsmesterskab i vores kreds, X-Tra i en færdselsprøve og Yango i SPH I, hvor Akacias Alli og Kimberhyttens Pirat var konkurrenter. Det var en lang dag, vi kørte hjemmefra kl. 7.30 om morgenen, først til væsenstest og så ud på sporet. Yango var den sidste hund der skulle op, så der var næsten middag, inden vi var færdig på sporet. Så var der lydighedsprøver der hjemme på pladsen, og endelig skulle X-Tra så ned i byen for at aflægge den sidste del af prøven. X-Tra bestod færdselsprøven, og Yango blev kredsmester med 95 point. Der bliver noget at leve op til! Men jeg kedede mig det meste af dagen, for der var ikke nogen, der gad lege med mig!

Jeg har været på træningspladsen et par gange siden, men det har jeg ikke lært ret meget af, for det er meget sjovere at se på de andre og følge med i, hvad X-Tra og Birgit går og laver. Jeg har også trænet spor et par gange siden, det er meget sjovere, så får man masser af godbidder og leverpostej.

Søndag den 23. november startede med, at Anders kom og vækkede mig kl. 04.30, det var godt nok tidligt. Så gik det ellers slag i slag! Jeg fik ingen morgenmad, fordi vi skulle ud at køre en laaang tur, helt til Skanderborg. Men heldigvis havde Birgit taget min morgenmad med, så jeg fik den, da vi nåede frem kl. 8,30. Anders og Yango skulle til sporhundeprøve, og mig og X-Tra var kun med for sjov, det er sundt for os, har vi hørt! Det var en lang dag, men der skete en masse spændende ting, så det var slet ikke kedeligt. Det var nogen meget flotte sporarealer, men det var vist ikke så nemt, for der var flere der dumpede, og de der bestod fik ikke så mange point, jeg tror, jeg kunne jeg have gjort det bedre! Men Yango bestod trods alt, selvom Anders dummede sig lidt, håber han bliver bedre til jeg skal til sporhundeprøve! Jeg kunne ikke rigtig forstå, at jeg ikke også skulle gå spor, for jeg kunne jo se nogle sporflag ude på marken, men jeg fik ikke lov! Jeg skulle sådan tisse, men jeg kunne altså ikke finde et sted, der var godt nok, og jeg skulle også lave pølser. Men til sidst kunne jeg altså ikke holde mig længere, og så gjorde jeg det bare ude på marken, og det fik jeg meget ros for, mærkeligt! Om eftermiddagen var der lydighed og gruppe C., det var sjovt at se på. Anders hentede sin stol, og så sad vi ved siden af hinanden og så, hvad de lavede! Der lød også skud, hvor mon det kom fra? Men heldigvis var der ikke nogen der blev bange, det gjorde jeg heller ikke. Der var en der sprang ind i springbrættet, så det væltede med et brag, det var ikke så godt. Her var der også nogen, der dumpede, men Anders sagde, at jeg kun skulle lære af dem, der gjorde det rigtigt. Men jeg syntes nu, det så ud til, at de andre havde det meget sjovere! Jeg var godt nok ved at være træt til sidst, men heldigvis kunne jeg da sove på vej hjem!

Uge 3 2009. Jeg har haft tandpine! Det var forfærdeligt! Mine nederste hjørne-mælketænder ville ikke falde ud, og det gjorde så ondt i dem, at jeg var nødt til at gnave lidt i væggen og i en fodliste! Men det hjalp ikke, og jeg fik en masse skældud! Men heldigvis fandt Birgit ud af, at det var fordi, jeg havde tandpine. Og så kom jeg til dyrlæge og fik dem rykket ud! Jeg blev bedøvet, så det ikke gjorde ondt, og så sov jeg det meste af dagen! Nu har jeg ikke tandpine mere, og mine nye tænder kommer rigtig fint!

Nu kan X-Tra ikke løbe fra mig mere! Vi løber om kap ude haven, så græs og jord sprøjter omkring os, det er sjovt! Vi løber rundt omkring havedammen og køkkenhaven, så der bliver en hel sti uden græs. Vi får godt nok skældud, men det hører vi ikke efter, for det er så sjovt! Yango gider ikke at løbe efter os, han ligger bare og gnaver i en pind! Vi plejer også at løbe med en pind, og nu kan jeg klare det igen med mine nye tænder!

Birgit er begyndt at træne lidt med mig, fordi Anders ikke kan bevæge sig så hurtigt! Birgit går med en pølse i venstre hånd, og når jeg går rigtigt og kigger op, får jeg en bid af den! Jeg bliver somme tider lidt for ivrig, og så begynder jeg at springe op. Men det må jeg ikke, så jeg får ingen bid af pølsen, før jeg går pænt! Sid øvelsen er ikke så svær, men jeg gider ikke at ligge dæk! Og stå øvelsen er også træls, det er næsten ikke til at stå stille og vente på pølsen! Ind imellem leger vi med bolden, det er også sjovt, og med mine nye tænder, kan jeg også trække i den, når Birgit har fat i snoren! Det er faktisk sjovt at træne!

30. april 2009. Nu er jeg 9 måneder, og mine nye tænder er vokset helt ud og er rigtig flotte. De er også rigtig stærke, for nu kan jeg bide i det store ærme, og det er meget sjovere, end at bide i pøllen. Det er sjovt at løbe rundt med ærmet  og hen til figuranten igen, og når han prøver at rykke det fra mig, holder jeg rigtig godt fast, for nu er det altså mit!

Det går også meget bedre med lydighedstræningen nu, jeg er begyndt at forstå, hvad meningen er med det. Jeg skal bare være opmærksom hele tiden og lytte godt efter kommandoerne, som jeg jo efterhånden kender og ved, hvad de betyder, så får jeg ros og belønning. Det er sjovest, når jeg får lov til at løbe efter bolden, men det er ikke altid, jeg gider at komme tilbage med den, det er meget sjovere at lege lidt med den selv. Men for det meste holder Birgit fast i snoren, og så prøver jeg, om jeg kan trække den fra hende. Nogen gange lykkes det, men til sidst bliver jeg nødt til at aflevere den, ellers kommer vi jo aldrig videre med træningen! Men apportpukken gider jeg altså ikke at aflevere, den er nemlig rigtig sjov at lege med. Men nu har Birgit sat en sporline i den, så jeg ikke løber væk med den, og så gælder det om at holde godt fast, ellers trækker hun den fra mig! Nogen gange skal jeg bare sidde pænt foran Birgit med den, og jeg skal holde godt fast i den uden at tygge, ellers skælder hun ud! Det kan jeg også godt, men hvis jeg skal sidde for længe, synes jeg ikke, det er så sjovt. Men Birgit siger, at jeg nok skal få det lært engang!

Det er Anders, der går spor med mig, og det er han god til, for han lægger altid en bid pølse i genstandene, så det er sjovt at finde dem. Når jeg finder en genstand, skal jeg lægge mig med den mellem forpoterne, og det er jeg faktisk god til, for så kan jeg nå pølsen, når Anders tager den ud af genstanden. Og så skal jeg blive liggende og kigge op på Anders, inden jeg får lov til at søge videre hen til næste genstand. Imellem genstandene ligger der også et par små pølsebidder, som jeg må spise, når jeg finder dem. Der er også knæk på sporet, og det går somme tider på skrå af sårillerne, men jeg kan sagtens finde det alligevel. Det er rigtig sjovt at gå spor!

Nu er jeg større end X-Tra, og jeg prøver, om jeg kan kanøfle hende. Men hun bliver sur, hvis jeg er lidt for voldsom, så jeg passer lidt på. Men når jeg bliver lidt ældre, er jeg sikker på, at jeg kan få overtaget! Men Yango han bliver rigtig sur, hvis jeg provokerer, så ham holder jeg mig gode venner med, når han brummer, er det bedst at forsvinde! Vi har det ellers rigtig sjovt her hjemme! X-Tra og jeg tumler rundt ude i haven, når der er godt vejr, og det er der jo tit. Yango er der også, men han ligger for det meste og tygger i sin King-Kong. Hvis han glemmer den, når han går, snupper jeg den og så løber X-Tra efter mig, men hun kan ikke fange mig. Hvis hun får fat i Yango's King-Kong, prøver jeg at fange hende, men det er svært, for hun drejer så hurtigt, og så er hun væk! Vi har også selv et par bolde, men sommetider bliver de væk, og så kan vi ikke huske, hvor vi har lagt dem! Det er også fordi, Birgit og Anders går og laver så mange spændende ting, som vi er nødt til at følge med i. De har lige plantet frugttræer, og det var altså meget spændende med de huller, som de gravede til dem. Jeg kunne godt hjælpe, men det måtte jeg ikke, men så kunne jeg da prøve, om jeg kunne være i hullerne, og det kunne jeg næsten! Og så skulle Agaven ud på terrassen, og den skulle vaskes, for den var blevet noget støvet i vinter. Birgit spulede den med haveslangen, og det var sjovt at fange vandstrålen, men jeg blev meget våd, heldigvis var der solskin, så jeg blev hurtigt tør igen! Ja, livet er jo dejligt, når man forstår at nyde det!

Den 14. juni 2009 var jeg  med i Frederikshavn til kredsmatch. Birgit og X-Tra skulle deltage i en begynder B-prøve. Det klarede de meget flot, de fik dagens bedste resultat i lydighed, nemlig 98 point. Jeg havde det sjovt, jeg fik lov til at kigge på hele dagen, undtagen da de skulle lave gruppe C, det kunne jeg ellers godt tænke mig at have set! Da de begyndte at skyde, blev jeg meget sur, for jeg troede, det var figuranten, der knaldede med pisken, og så ville jeg meget gerne have fat i ham! Men da jeg opdagede, at han hverken havde pisk, ærme eller figurantbukser på, var der jo ikke så meget ved det, og så kunne det også være lige meget, men jeg holdt godt øje med ham! Det var en god dag, vores kreds vandt matchen!

Den 30. juni var sidste træningsdag i klubben før sommerferien, og vi fik grillpølser med flutes og kartoffelsalat. Jeg fik kun lov til at slikke tallerkenen, selvom det var den dag, jeg fyldte 11. mdr., jeg ville ellers gerne have haft en rigtig stor pølse at fejre det med! Birgit trænede med mig, men hun var ikke helt tilfreds, for jeg er begyndt at blive noget ulydig, siger hun, især i gruppe C. Figuranten sagde, at jeg ikke behøver at være så lydig endnu, det er bedre at jeg bider ordentlig, så kan lydigheden komme senere. Jeg synes, han har ret, for det er meget sjovere at bide i ærmet end at være lydig!

Anders siger, at jeg er rigtig god til at gå spor og påvise genstandene, og det er han meget glad for. Jeg går i et roligt tempo, så han kan følge med, selvom han har problemer med sine ben! Han var så bange for at få en hund, der ville fare ud af sporet, så han skulle slås med at få tempoet bragt ned. Men det er jo ikke nødvendigt, for det er meget lettere at følge sporet, når jeg tager det med ro! Men det er desværre ikke så tit, vi går spor i denne tid, for der er næsten ingen marker, vi kan gå på, afgrøderne er alt for høje, så vi bliver helt væk i dem. En gang imellem bliver græsset slået, og så kan vi gå der lidt igen, men somme tider bliver der kørt gylle på, og det er altså ikke sjovt at få næsen ned i!

Jeg elsker at løbe rundt med store pinde, og jeg henter dem selv ovre i brændestablen! Jeg vil helst have nogen til at ligge rundt omkring i hele haven, så jeg kan skifte lidt med dem, men det må jeg ikke! Når jeg har hentet nogle stykker, bærer Birgit dem tilbage igen og fortæller mig, at jeg skal lade dem ligge. Men når Birgit er gået ind, henter jeg dem bare igen, men så bliver hun godt nok sur og skælder mig ud! Når vi går tur i skoven, finder jeg altid en pind at gå med, og når jeg finder en, der er bedre, bytter jeg bare, for der er så mange af dem, og jeg vil helst have de største! Anders siger, at jeg slæber brænde hjem, for jeg har altid en stor pind med hjem, og det ender jo nok med, at han putter dem i fyret til vinter!

August 2009! Nu er jeg blevet 1 år, men der var ikke engang nogen, der gad fejre min fødselsdag! Jeg kunne ellers godt have tænkt mig en lille fest med noget godt at spise og en lille gave, som jeg kunne pakke ud, men det blev desværre ikke til noget! Nå, pyt, jeg har det jo sjovt alligevel!

Jeg har været med Yango  til hundesvømning! Uha, den første gang var jeg lige ved at drukne, det var altså grimt! De smed mig bare op i bassinet, og så trak de af sted med mig, som om jeg kunne løbe bag efter dem, men det kunne jeg jo ikke ude i vandet, for jeg kunne slet ikke bunde. Det var godt jeg brugte benene, ellers var jeg altså gået til bunds, uha! Men jeg fandt da ud af, at det ikke var så svært at svømme, som jeg troede, men jeg ville nu helst være fri! Næste gang vi var til svømning, gik det meget bedre! Men jeg kunne jo huske, hvor grimt det var første gang, så jeg ville altså ikke op i bassinet i starten. Men så smed de mig bare i igen, og så var jeg jo nødt til at svømme. Men jeg havde ingen line på, så Birgit løb bare rundt om bassinet og kaldte på mig, og jeg fulgte pænt med, for jeg er sikker på, at hun ville redde mig, hvis jeg var ved at drukne! Men det var jo egentlig meget sjovt, og pludselig opdagede jeg, at der lå en bold og svømmede rundt i vandet, så den snuppede jeg, og så fik jeg lov til at få en pause. Da jeg sad på trappen og hvilede mig, tog Birgit pludselig bolden fra mig og kylede den ud i vandet igen, og så var jeg jo nødt til at hente den! Jeg fik mange svømmeture efter bolden, og det var jo egentlig meget sjovt, men jeg blev altså også træt til sidst, og da jeg havde svømmet i en halv time, fik jeg lov til at komme op. Jeg rystede mig godt, men jeg skulle alligevel skylles under bruseren, men det synes jeg er dejligt. Yango ville ikke op af bassinet, det vil han aldrig, han kan aldrig få nok af at svømme, han elsker at jagte bolden rundt i bassinet, og han er rigtig god til at fange den. Måske bliver jeg lige så god til det en gang!

Lørdag den 24. oktober var der kredsmesterskab i kreds 67, hvor Yango og jeg skulle deltage. Yango skulle forsvare sit Kredsmesterskab i SPH 1 fra 2008 og jeg skulle op i FP. Birgit skulle være min fører.

Der var to andre hunde som også skulle have Færdselsprøve. Jeg kunne mærke, at Birgit var nervøs.

Det hele startede med, at vi gik hen til dommeren og meldte os til FP. Så fik vi besked på, at vi godt måtte begynde, så vi gik lineføring og derefter igennem en gruppe mennesker, så gik vi fri ved fod bagefter, så skulle jeg lave en sit øvelse og derefter en dæk øvelse med indkald. Så skulle jeg ligge langtidsafdækning, mens en af de andre gik de samme øvelser. Det gik også godt lige indtil den anden fører lavede indkald, da syntes jeg bestemt, at han kaldte på mig, så jeg rejste mig og løb hen til ham, men så tog Birgit på at råbe efter mig, at jeg skulle komme hen til hende. Men vi klarede alligevel prøven, og vi fik lov til at komme med i byen. Det værste var, at jeg skulle sidde stille, mens dommeren kommenterede os alle tre, og det tog laaaang tid, så jeg blev meget utålmodig!

Før vi kom i byen, skulle alle de andre først gå spor! Det klarede de meget godt, Yango var den der fik flest point nemlig 91.p., og han blev igen kredsmester i SPH 1!

Da vi endelig kom til byen, var jeg den sidste, der skulle op, og jeg syntes, at ventetiden var meget lang, men jeg var nødt til at vente, til det blev min tur! Først skulle Birgit og jeg gå en tur på fortovet, og det var ikke så svært, selvom vi blev forstyrret af en kondiløber og en cyklist, der absolut skulle ringe med klokken, da han kørte forbi os. Derefter skulle jeg lave en sitøvelse og en dækøvelse ved rundkørslen, hvor alle bilerne kørte forbi. Birgit skulle blive stående ved siden af mig imens. Til sidst blev jeg bundet, og Birgit forsvandt om bag ved at hus, så jeg ikke kunne se hende. Jeg stod lidt og kiggede efter hende, men det var for kedeligt, så jeg gav mig til at snuse lidt rundt. Der kom også nogle mennesker og en med en hund forbi mig, men det var jeg ligeglad med. Endelig kom Birgit tilbage og løsnede mig, så vi kunne gå hen til dommeren og melde fra, og så fik vi at vide, at jeg havde bestået færdselsprøven, det var jo dejligt!

Mandag den 2. november skulle jeg røntgenfotograferes i hofter og albuer! Vi kørte hjemmefra kl. 7,30, for vi skulle være hos dyrlægen på Center Dyreklinik i Viborg allerede kl. 9,00. Der var ikke noget hundebur i bilen den dag, så jeg sad bare bag i Toyota'en, og jeg fik besked på at blive der, selvom jeg hellere ville have ligget på bagsædet! Da vi kom der ned, blev jeg vejet, og jeg vejede 39 kg., så jeg er en stor dreng nu! Bagefter skulle jeg op at sidde på et bord. Først lyttede dyrlægen til mit hjerte, bagefter stak han mig i det ene forben, og så faldt jeg i søvn. Og så kan jeg ikke huske mere, før jeg vågnede, mens vi var på vej hjem! Nu gad jeg altså ikke ligge der ovre bagi mere, for jeg var så svimmel, så jeg ville så gerne være i nærheden af Birgit og Anders. Birgit kørte ind på en vigeplads, hvor jeg fik lov til at komme lidt ud, men jeg kunne næsten ikke holde balancen. Da vi kørte igen, sad Anders på bagsædet, så han kunne trøste mig lidt, og så havde jeg det meget bedre. Jeg var træt det meste af dagen, men til aften var jeg meget sulten, for jeg havde jo overhovedet ikke fået noget at spise  den dag!

Nu er jeg blevet voksen, stor og flot, så jeg skulle på skue i Hjørring den 4. juli 2010. Vi skulle tidlig hjemmefra, og jeg skulle strigles og børstes, så jeg var rigtig flot med skinnende blank, sort pels. Der var mange, der skulle til før mig, så vi gik rundt og kiggede på det hele imens vi ventede. Det var sjovt, især var der mange små søde og legesyge hvalpe, som jeg hyggede mig med. Men endelig blev det min tur til at komme i ringen. Der var 4 tilmeldt i klassen, men vi endte med kun at være 2 i ringen til sidst, for der var en der ikke mødte, og så var der en der ikke kunne lide, når der blev skudt. Vi fik begge SG, som er højeste prædikat i unghundeklasse, som vi stillede i, og jeg blev nr. 2 med en rigtig flot beskrivelse, så Anders og Birgit var meget stolte og glade. 

Jeg er ved at blive god til at gå spor, så Anders besluttede, at vi skulle stille i SPH 1 til kredsmesterskabet i vores kreds den 31. oktober 2010. Der var 4 til SPH 1 prøve, men kun de 2 deltog i kredsmesterskabet. Anders var vist nok lidt nervøs, men det var jeg ikke. Det var slet ikke så svært, men midt i det hele ringede Ander's mobil, det var irriterende, og det forstyrrede mig lidt. Den ringede 3 gange, og til sidst smed Anders den væk, så kunne sporlæggeren eller dommeren samle den op, for nu ville vi ikke forstyrres mere. Resten af sporet klarede jeg også fint, så vi endte med at bestå med 92 point, og dermed blev vi kredsmestre! Og det bedste af det hele er, at vi nu kan deltage i udtagelserne til SPH - DM i 2011, det bliver spændende!

Nu har vi allerede år 2012, og jeg er næsten  tre et halvt år, uha hvor tiden dog løber! Men 2011 har sandelig været et både travl og spændende år for mig! Jeg har ikke trænet så mange SPH spor, men jeg har trænet noget helt andet, som er mindst lige så spændende! Anders har fundet nogle gode venner, som vi træner sammen med, og det er helt vildt sjovt, især det de kalder gruppe C. Men jeg skal være lydig, siger de, og det er altså somme tider lidt svært, når ham figuranten provokerer mig. Jeg er så god til at ruske ærmet, men det må jeg ikke, selvom det er rigtig sjovt. Jeg er næsten holdt op med det, men nogen gange kan jeg altså ikke helt lade være, og så bliver jeg dækket af, ØV! Men nu er jeg blevet så dygtig, at jeg næsten er klar til en BHP 3 prøve, nu hedder den vist nok IPO 3, men det er jo lige meget.

Jeg har været til to BHP prøver i 2011, nemlig BHP 1 og BHP 2, som jeg har bestået begge to med fine point. Jeg har også været til nogle SPH 1 prøver, men det gik ikke lige godt hver gang, jeg tror, jeg har trænet for lidt! Men det allerbedste var da jeg var til avlskåring i Randers. Jeg blev kåret i klasse 1, fordi jeg var rigtig god til at trave, og så fordi jeg snuppede figuranten rigtig flot, og det var sjovt!